Sideværktøjer


Dialogmetoder



Dialogmetoder er en særlig form for struktureret dialog. De kan skabe en fælles forståelse og sætter ofte i sig selv en forandring i gang. Man kan også måle trivslen eller følge op på en trivselsundersøgelse ved hjælp af dialogmetoder.

Foto af folk som rækker hænderne i vejret I kan vælge mellem flere forskellige dialogmetoder, når I skal arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Forsker Steen Elsborg forklarer i interviewet nedenfor, hvorfor dialog er vigtig.

Hvad er en dialogmetode?

En dialogmetode er en mere eller mindre struktureret ramme om en fælles samtale, hvor alle deltager og bidrager. Ideen er, at medarbejdernes egne ord og forståelse af trivslen på arbejdspladsen kommer frem. Alle får mulighed for at give udtryk for deres synspunkter og lytte til kollegernes. Dermed sker kortlægning og prioritering af trivslen i fællesskab.

Læs mere om - og download en vejledning til - disse 5 dialogmetoder:

Hvad er den gode dialog

Dialog kan være vanskelig

Forsker og proceskonsulent Steen Elsborg forklarer her, hvorfor det kan være svært at etablere en god dialog, og hvorfor styrede processer er en god idé.


Dialogmetoderne er konstruktive og fremadrettede

Dialogmetoder er konstruktive og fremadrettede, idet der fokuseres på arbejdspladsens ressourcer, positive erfaringer og løsninger.

Anderkendende tilgang

En anerkendende tilgang fokuserer på det, som fungerer.

Den undgår at fokusere på problemer, fordi det skaber en negativ stemning og undergraver folks selvværd.

Ved at fokusere på at anerkende og videreudvikle det, som fungerer, øges motivation, arbejdsglæde og selvværd.

Erfaringerne viser, at mange problemer samtidig bliver løst.

Dialogmetoderne bygger ofte på en anerkendende tilgang.

Den anerkendende samtale skaber engagement og kan i sig selv være med til at sætte gang i en forandring.

Hvilken metode skal I vælge?

Jeres behov kan være forskellige alt efter, om I står foran at skulle kortlægge trivslen – eller I ønsker at følge op på en trivselsundersøgelse.

Der findes dialogmetoder til både kortlægning og opfølgning.
 
 

Kortlæg trivslen på arbejdspladsen med en dialogmetode

Skal I kortlægge trivslen, egner disse 3 dialogmetoder sig godt:

Følg op på trivselsundersøgelsen med en dialogmetode

Hvis I allerede har gennemført jeres kortlægning – fx ved at benytte spørgeskemaer - kan en dialogmetode være rigtig god som opfølgning.

Ved opfølgning på en trivselsundersøgelse er disse dialogmetoder særligt gode:

Mød en arbejdsplads, der har brugt dialogmetoder som opfølgning
- se klippene nedenfor

Passer metoden til jer?

I skal overveje, om I tror, metoden vil passe godt til jeres arbejdsplads. Den må gerne være ny og anderledes i forhold til, hvad I har prøvet før. Men det er alligevel vigtigt, at medarbejderne vil være trygge ved og bakke op om metoden.

Styrker ved dialogmetoder

  • Der findes dialogmetoder til arbejdspladser af alle størrelser.  
  • Rammerne i forhold til tid og forløb er fleksible.
  • Metoderne kan gennemføres, uden at hele arbejdspladsen behøver at være samlet på en gang.  
  • Alle kommer til orde og får lyttet til kollegernes synspunkter om trivslen på arbejdspladsen. 
  • Metoderne identificerer løsninger, som umiddelbart kan sættes i værk. 
  • Dialogen giver et fælles og nuanceret billede af arbejdspladsens trivsel. 
  • Tilgangen er løsningsorienteret, hvilket giver engagement.
     

Svagheder ved dialogmetoder

  • Der kan være tendens til overfladisk vurderings- og løsningsfase, hvis man ikke afsætter tid nok. 
  • Metoderne giver ikke mulighed for benchmarking fra år til år. 
  • Her og nu-situationer kan fylde i kortlægningen. 
  • Metoderne kræver god mødeledelse og procesledelse.  
  • Det kræver tillid og respekt, hvis samarbejdsproblemer skal kunne afdækkes og bearbejdes i fællesskab.  
  • Dialogmetoder er ikke egnede til at behandle krænkende adfærd. 
  • Medarbejdere kan eventuelt holde sig tilbage omkring forhold, der er vanskelige at tale om i gruppen.
      

Alle blev hørt ved hjælp af dialogmøder

Dialogmetode som opfølgning

En trivselsundersøgelse viste, at arbejdsglæden haltede på Bostedet Lindegårdshusene i Roskilde.

Lederen og arbejdsmiljø-koordinatoren fortæller her om processen med at bruge dialog i opfølgningen.

Medarbejderne oplevede tilgangen med dialog positivt. Hør dem fortælle om deres oplevelse.


Sidst opdateret 27.08.2010


Kommentarer
0

Kommentér artiklen
Alle felter med * skal udfyldes.

Din e-mail vises ikke.

Kommenter artiklen
 
 

 
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her*
 


Husk mig  Hvis du sætter hak i dette felt, behøver du ikke udfylde brugeroplysningerne, næste gang du ønsker at skrive en kommentar
Ønsker du at være anonym? Hvis du sætter hak i dette felt, vil dit navn ikke blive vist



Kontaktinformation

Videncenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Telefon: 39 16 53 07
Fax: 39 16 52 01
Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø